Skiløb til alle
Trysil er Norges mest besøgte skisportsområde – og det er ikke uden grund. Med yderst velpræparerede pister er der rig mulighed for udfordring, uanset om du er nybegynder eller en garvet skiløber. Det giver familien en masse varieret skiløb på ferien, som kan kombineres med en masse skønne tilbud til børnene. De tre børneområder vil med sikkerhed blive et hit for børnene, hvor den levende snemand Valle hurtigt bliver børnenes bedste ven. Den gode terrænpark vil snowboardere og freeriders helt sikkert også nyde godt af.
Snegaranti
En anden faktor, som mange sætter pris på, er sne-sikkerheden; i Trysil skal man aldrig frygte for, at ens skiferie går tabt på grund af mangel på sne, da der altid er sne i vintersæsonen. Skulle der imod alt forventning ikke falde ret meget sne, så har Trysil Ski Resort et af Nordeuropas bedste sne-produktionsanlæg, som blot kræver minus 2 grader for at kunne producere sne. Skulle du have lyst til at tage en dag uden skiene klikket på, er der mange andre aktiviteter såsom vinter-paintball og et stort spa- og wellnesscenter.
Historien om Trysil
Folk har boet i Trysil i tusinder af år. De første beboere var jægere og fiskere, hvorefter der senere kom landmænd. Naturen var krævende, og de hårde vintre med tung sne kombineret med store distancer, gjorde skiløb til et nødvendigt transportmiddel.
Gæstfriheden fra beboerne i Trysil stod i skarp kontrast til den barske natur. Sognepræsten Axel Christian Schmidt beskrev i sin bog fra 1784 den typiske beboer således: ”Han har let til følelser, snakkesaglig og selskabelig, optimistisk, med et passioneret følelsesliv og livlig fantasi, godhjertet – og gæstfri, ofte ekstravagant”. Hvad grunden til beboerne i Trysils ekstreme gæstfrihed vides ikke helt præcist, men det menes at skyldes byens fjerne beliggenhed og isolation, som gjorde alle besøg mere værdsat. Selvom der i disse år strømmer turister til Trysil, er denne gæstfrihed stadig noget som kendetegner Trysil.
Trysil i tal
- 78 kilometer pister i alt til skiløb
- 66 pister: 11 sorte, 17 røde, 17 blå og 21 grønne
- 3 børneområder: Valleland, Eventyr og Skihytta
- 31 lifte: 6 stolelifte, 17 T-lifte og 8 tallerkenlifte
- 4 Snow Parks og 1 Fun Ride-bane
- 5.400 meter er den længste nedfart
- 30+ spisesteder: heraf 21 spisesteder ved pisterne
- 11 After-ski: også After-ski for børn
- 1.100 højdemeter er det højeste punkt
- 8.900 kommercielle sengepladser
- 3000 faste indbyggere i den hyggelige by
Mere information
Hvis I drømmer om at besøge denne fantastiske skidestination, så er det bare om at slå til. I kan læse om Trysil på Alltime Travel eller Skiferie.dk, hvor I også kan bestille både ferieboliger, skiskole og skileje.